Mord i Mørket

HVEM ER MORDEREN?! Det spørgsmål kommer du til at stille dig selv mange gange, når du desperat forsøger at løse opgaver i mørket uden selv at blive myrdet!
MISSIONEN
Sammen med dine venner, familie eller kollegaer, skal I sammen løse en række sjove opgaver i Dystopias horror-labyrint på tid, men pas på: en eller flere iblandt jer er morder! Kan I nå at løse opgaverne inden alle bliver dræbt? Eller kan I gennemskue hvem morderen er før det er for sent?
KONCEPTET
Mord i Mørket er et spritnyt koncept, som kombinerer det bedste fra escape-games, mord-mysterier og velkendte spil som 'Werewolf'/'Avalon'/'Secret Hitler'/'Mafioso' og ikke mindst det superaktuelle 'Among Us' i en dyster horror-setting! Spillet foregår i vores uhyggelige lokaler på en nedlagt fabrik i Mørkedalen, fyldt med væmmelige lyde og skræmmende installationer og er en sjov og anerledes oplevelse for alle der kan lide spænding, action og uhygge!
VARIATION
Spillet varierer fra gang til gang, afhængig af hvem der er mordere og hvilke opgaver spillerne får tildelt. Dertil har spillerne forskellige muligheder afhængig af om de er morder eller ej: eksempelvis kan mordere snige sig gennem døre og åbninger, som de andre spillere ikke må. Hvis morderen bliver afsløret, kan de lave sabotage! Der er desuden mulighed for at bruge en del strategi, både når deltagere skal dræbes og når der holdes krisemøde for at diskutere, hvem der er morder. Disse strategier lærer man som spillet udspiller sig og dermed er det en oplevelse man kan prøve igen og igen uden at det bliver ensformigt.
Der er mulighed for at tilkøbe diverse monstre, såsom Mr. Piggy eller en frådende zombie, som gør oplevelsen endnu mere uhyggelig og nervepirrende!
Mord i Mørket er oplagt til polterabend, fødselsdag og firma-arrangementer.

PRAKTISK
- Varighed ca. 1½ time, hvor der spilles flere runder af varierende længde.
- Grupper på 5 til 15 personer.
- Al nødvendig udstyr udleveres.
- Foregår på Mørkedalsvej 28, 7100 Vejle.
- Kontakt os hvis du gerne vil opleve Mord i Mørket en specifik dato.
- Minimumsalder: 10 år.
BILLETTER
Pris: 299 kr. per deltager i vores lavsæson (december til juli). Man skal dog betale for minimum 8 deltagere. Prisen er højere i vores højsæson (august-november) - kontakt os for et tilbud.
Tilkøb af Mr. Piggy eller zombie: 2.499 kr. Skal bookes mininmum 1 uge før arrangementet. Kontakt os hvis du ønsker at booke et monster.
FIRMAER, SKOLER, FORENINGER OG STØRRE GRUPPER
Mord i Mørket er en oplagt aktivitet for firmaer, skoler, foreninger og større grupper. Vi hjælper gerne med yderligere aktivitetsforslag, oplæg, workshops, rundvisning, forplejning, reservation af bord på lokal restaurant mm. i forbindelse med besøget. Kontakt os for mere info.