Flere events

Delusions-FABRIKKEN

Tivoli Friheden - uge 42 (12.-19. okt.)

Denne Halloween byder vi dig indenfor i et hurlumhejhus af horror og skræk, når sindssyge karnevals-artister jagter dig gennem en serie af vanvittige rum. Vægge og gulve føles levende og de vilde lyde og lys gør det svært at fokusere. Kommer du levende igennem eller bliver du skør før du kan finde din vej gennem spejl-labyrinten?

Intet er som det ser ud på Delusions-FABRIKKEN. Der bliver for alvor vendt op og ned på hvad der er sjovt, hvad der er skræmmende og hvad der giver mening. Kan du klare turen og bevare forstanden?

Aldersgrænse: +12 år

Læs mere her.

ZombieZOO

Odense ZOO - uge 42 (12.-20. okt.)

Når klokken slår 18, aktiveres den frygtelige virus i ZombieZOO-området ved Professor Dyhrs laboratorium.

Nogle dyr er allerede døde, andre æder hinanden og måske er nogen løs…
Tør du finde professorens trofaste assistent, som stadig er i laboratoriet? Og er du klar til at finde ud af, hvad der er sket de stakkels dyrepassere, som har forsøgt at hjælpe?

Aldersgrænse: +13 år

Læs mere og køb billet her.

Jagten på zombievaccinen

Odense ZOO - uge 42 (12.-20. okt.)

Den skøre Professor Dyhr har forsøgt at skabe verdens mest fantastiske dyr ved at gensplejse kropsdele fra dyr i ZOO. Men noget er gået HELT galt og i stedet har han skabt en frygtelig zombievirus!

Hjælp den stakkels professor med at finde ud af, hvilke dyr han har gensplejset. Så kan I sammen lave en vaccine i hans laboratorium og redde ZOO.

Aldersgrænse: 7-13 år

Læs mere her.

Halloween på FÆNGSLET

FÆNGSLET Horsens - 15.-17. okt.

Der er skruet helt op for (u)hyggen, når FÆNGSLET slår portene op og byder velkommen til årets Halloween i efterårsferien. Tag hele familien i hånden og leg med, når vi fejrer den festlige begivenhed.

DEN AFLÅSTE FANGEKÆLDER
De ekstra modige kan gå på jagt i den aflåste fangekælder, for at finde de mystiske nøgler. Du skal finde nøglerne for at finde vejen tilbage til friheden. Men pas på! I kælderen færdes nogle af de værste fanger, som aldrig har fundet deres vej til friheden...

Aldersgrænse: +8 år

Læs mere her. Køb billet her.

Horror Hotellet

Cabinn Vejle - 25. og 26. oktober

Er du til gys, gru, mystik og overraskelser? Så er Horror Hotellet for børn og barnlige sjæle lige noget for dig!

Det spøger på Horror Hotellet som ligger nær den gamle fiskerihavn i Vejle - så måske du er heldig at møde en af de gamle fiskere der går igen.....

Aldersgrænse: +10 år

Læs mere og køb billet her.

Halloween i Vejle

Vejle gågade - 25. og 26. oktober

Fredag d. 25. oktober kl. 17 kan den storslåede Halloween åbningsparade opleves på helt tæt hold. Vi garanterer allerede nu, at det bliver en helt fantastisk oplevelse med gru og mystik, som for alvor markerer Vejle på landkortet som Danmarks Halloween Hovedstad nr. 1!

Læs mere her.