Adresse:
Mørkedalsvej 28, 7100 Vejle
Tidspunkt:
Lørdag d. 13. august 2022 kl. 20.30-00.
Start-tider i intervaller: 20.30-21, 21-21.30, 21.30-22 og 22-22.30
Dystopia Horror Run er et uhyggeligt oplevelsesløb for personer der elsker gys og adrenalin! Hver løber får 3 liv, i form af farverige strimler, som sættes i buksekanten. Opgaven er at komme hurtigt i mål, med så mange ‘liv’ som muligt, hvilket besværliggøres af alle de zombier og andre monstre, som forsøger at tage dine liv undervejs. Hvert ‘liv’ svarer til 5 minutter, som trækkes fra løbetiden. Løbet foregår efter mørkets frembrud, så deltagere udstyres med en pandelampe, så de kan finde vej i den mørke skov.
Som deltager bliver du inddraget i en rædselsvækkende post-apokalyptisk verden, der vrimler med frådende zombier og andre skabninger fra dine værste mareridt. Du er hovedperson i din egen horrorfilm og skal undervejs interagere med karakterer og miljøet, samt arbejde sammen med dit hold for, at fuldføre en farefuld mission.
Løbet foregår i Mørkedalen i udkanten af Vejle, gennem en mørk skov, en forhindringsbane og til sidst vores nedlagte fabrik. Der er 2 ruter: 5 km for personer, der gerne vil løbe en længere tur og 1 mile for dem, som ikke er så glade for at løbe, men stadig gerne vil føle gyset og jagten ved Horror Run.
Billetter kan købes online her eller i døren, hvis der ikke er udsolgt.
5 km RUN
1 mile WALK
5 km RUN
1 mile WALK
Vi modtager Mobile Pay.
Bus 7 og 111 kører fra Vejle Trafikcenter imod vores adresse.
Grundet løberuten er der desværre ikke mulighed for parkering ved start. Vi henviser i stedet til parkeringspladser ved DGI huset Vejle på Willy Sørensens Pl. 5 hvor der er fri parkering om lørdagen eller den mindre parkeringsplads ved Ribe Landevej 169.
Der er mulighed for gratis at opbevare sine værdigenstande, tøj mm. i vores bemandede garderobe.
Det vil være muligt at købe drikkevarer og forfriskninger.
Der er toiletter til rådighed.
Skuespillerne og personalet snakker dansk. I vores tidligere Horror Runs har skuespillerne snakket engelsk, men i 2022 taler de alle dansk.
På grund af forstyrrende og skræmmende elementer er der en aldersgrænse på 13 år.
Vi forbeholder os retten til at afvise gæster som er berusede, eller på andre måder påvirkede. I så fald bliver billetterne ikke refunderet.
Ja, kom gerne i udklædning. Hvis I er flere sammen, anbefaler vi at I kommer udklædt i samme tema. Der er præmier til de bedste kostumer. Praktisk påklædning og godt fodtøj er dog vigtig.
Der er præmier til de hurtigste løbere af 5 km RUN ruten og det bedst udklædte hold - enten på 5 km eller 1 mile ruten. Præmierne er billetter til vores horrorlabyrint Dystopia Haunted House - PSYCHOSIS, som kan opleves i efteråret 2022.
Der må gerne tages billeder og optages video, og det må meget gerne deles på de sociale medier.
Der er et rygeskur ved start/slut. Det er ikke tilladt at ryge andre steder.
Der vil være førstehjælpere og vagter vil være til stede på ruten for at sørge for sikkerheden.
Ruten er udfordrende og der vil forekomme elementer af høj lyd, strobelys og chokelementer. Løbet er derfor ikke egnet for gravide, folk med epilepsi eller hjerteproblemer.
Der kan forekomme berøring, men som udgangspunkt går skuespillerne kun efter dine “liv”, som er plast strimler i din buksekant.
Skuespillerne må ikke berøres, med mindre de selv inviterer til det. Overtrædelse af denne regel kan resultere i bortvisning fra arrangementet.
Tøj og sko skal passe til løb i ujævnt terræn. Man kan risikere at få blod på tøjet og skulle løbe gennem vand. Løbetøj og -sko anbefales og generelt tøj der passer til vejret.