The Government

“Vi er den nye verdensregering, og vi er blevet samlet for at skabe sikkerhed; frygt os ej, men frygt istedet frygten selv. Terror, sult og kriminalitet truer verden, men irrationel, uforklaret frygt vil destruere den. Vi er The GOVERNMENT. Stol på os.”

Fra asken af en verden drevet af kaos og frygt, hævede sig et firma med løftet om sikkerhed og stabilitet til verdens ledere. På det tidspunkt kaldet The CORP, havde de blandt andet segmenter i telekommunikation, overvågning, energi og bioteknologi. På World Nations Konferencen, blev et flertal af lande enige om at overgive deres suverænitet til The CORP, og byttede dermed deres frihed for sikkerhed. The CORP organiserede verdens lande under et stramt hierarki og dermed blev The GOVERNMENT skabt.

De nye magthaveres fascistiske intentioner blev snart gjort klare da udbredt overvågning og kontrol blev gennemført. The GOVERNMENT’s strategi for håndtering af verdens kriser var at optimere arbejdere og begrænse adgangen til energi, fødevarer og andre ressourcer. Således blev protokollen, kaldt The Solution, sat i værk på globalt plan. Det endelige mål var systematisk drab på et udvalgt flertal af verdens befolkning – de der ikke blev anset som værdige til at leve i den anden tidsalder af denne verden. Dette forbryderiske plot blev opdaget af The RESISTANCE, via en højtstående GOVERNMENT videnskabsmand, som deserterede Project Hivemind. The RESISTANCE fik hurtigt opbakning i befolkningen som frihedskæmpere, der modsatte sig den tyranniske GOVERNMENT, men var i undertal og manglede skyts. Deres indledende oprør blev mødt af massiv modstand, men de fortsætter med at kæmpe fra skyggerne.

Metoden i The Solution-protokollen var et svampe ekstrakt designet til at kontrollere store skarer af mennesker og dræbe effektivt. Denne zombificerende svamp blev kendt som The SPORE. Når en person blev smittet, vokser svampen i kroppen, for til sidst at gøre sin vært til et levende lig. Disse tankeløse droner adlyder blindt viljen fra det første infesterede menneske, bedre kendt som Patient [Zero]. Gennem hende, havde The GOVERNMENT et våben af enormt potentiale. Ved at blive markedsført som en vaccine mod selve svampen den indeholdt, tog The Solution hurtigt hold i den paniske befolkning og spredte sig som en løbeild via vaccinationsprogrammet og luftbårne sporer.

The GOVERNMENT var dog ude af stand til at kontrollere spredningen af The SPORE og skrinlagde The Solution protokollen, samt forsøgte herefter at inddæmme smitten. Det var dog for sent. The GOVERNMENT har indvarslet en ny æra af stabilitet og fred, og udforsker nye muligheder for at bekæmpe deres fjender og begrænse spredningen af The SPORE, samtidig med at håndhæve deres totalitære regime.