Praktikant til frivilligkoordinering og eventplanlægning søges!

Vil du prøve dig selv og dine evner af i en kreativ virksomhed baseret på frivillighed? Brænder du for at skabe rammerne for gode oplevelser?

Vi tilbyder
Ved DYSTOPIA får du en praktikplads, hvor du kan prøve dig sig af inden for mange forskellige områder. Du vil få dine egne ansvarsområder med relevans for dit studie, og der vil være god mulighed for at forme forløbet ud fra dine ønsker, idéer og kompetencer. Vi er til dagligt to ansatte og en håndfuld praktikanter og derudover et stort CREW på over 500 frivillige skuespillere, make-up artister, vagter m.v.

Dine arbejdsopgaver kan fx inkludere:

  • planlægning, koordinering og afvikling af arrangementer
  • rekruttering og motivering af frivillige
  • koordinering af frivillige
  • opfølgende og administrative opgaver ifm. arrangementerne
  • evaluering og dokumentation af arbejde
  • forfalden arbejde på åbningsaftenerne

Din profil
Vi tænker, at du læser en relevant uddannelse inden for fx organisationsstudier, serviceøkonom, humaniora eller samfundsvidenskab. Derudover forventer vi at du:

  • har fingeren på pulsen inden for dit fag
  • er positiv og initiativrig, samt fuld af gode ideer
  • arbejder struktureret og målrettet
  • er god til at kommunikere med mange forskellige typer af mennesker, både skriftligt og mundtligt
  • har interesse for, og erfaring med, frivilligt arbejde
  • kan arbejde både selvstændigt og projektorienteret
  • har god menneskelig forståelse og kapacitet til, at møde mennesker med overskud og et åbent sind

Vi går ikke op i dit uddannelsesniveau, køn, alder, karakterer m.v. Det vigtigste for os, er at du er engageret og motiveret.

Praktikken
Vi søger en praktikant til vinteren/foråret 2018. Arbejdstiden er meget fleksibel, men vi ser gerne, at du har minimum to dage om ugen på vores kontor i udkanten af Vejle. Vi forventer, at din arbejdstid er 20 timer om ugen og gerne mere. Praktikperioden er på ca. 3 mdr. og gerne længere – gerne med start i januar. Praktikken er ulønnet, men vi sørger for en masse goder (fribilletter, merchandise m.v.)

Ansøgning og samtale
Vil du arbejde på den vildeste horror arbejdsplads, hvor zombier, blod og uhygge er dagligdagen, så send en kort ansøgning og CV til praktik@dystopia.dk

Ansøg senest den 17. december. Samtaler afholdes løbende.

For yderligere information er du velkommen til at skrive eller ringe til projektleder Jonas Bøgh, jonas@dystopia.dk, 30644476.

Kommunikationspraktikant søges til DYSTOPIA

Vil du prøve dig selv og dine evner af i en kreativ virksomhed baseret på frivillighed? Brænder du for at formidle gennem tekst, billeder og video? Så har vi praktikpladsen!

Vi tilbyder
Ved DYSTOPIA får du en praktikplads med et væld af forskelligartede kommunikationsopgaver. Du vil få dine egne ansvarsområder med relevans for dit studie, og der vil være god mulighed for at forme forløbet ud fra dine ønsker, idéer og kompetencer. Vi er til dagligt  to ansatte og en håndfuld praktikanter og derudover et stort CREW på over 500 frivillige skuespillere, make-up artister, vagter m.v.

Dine arbejdsopgaver kan fx inkludere:

  • planlægge, producere og udsende indhold via sociale medier
  • generel formidling og tekstforfatning
  • grafisk arbejde
  • annoncering
  • online kundeservice
  • pressearbejde
  • forfalden arbejde på åbningsaftenerne

Din profil
Du læser en relevant uddannelse inden for markedsføring, kommunikation, medier, journalistik eller kultur. Derudover forventer vi at du:

  • er fleksibel og kreativ med øje for detaljen
  • har fingeren på pulsen inden for dit fag
  • er positiv og initiativrig, samt fuld af gode ideer
  • arbejder struktureret og målrettet
  • kan arbejde både selvstændigt og projektorienteret
  • kommunikerer flydende på dansk – og gerne engelsk – i skrift og tale
  • kan benytte de fleste Adobe programmer (som minimum Photoshop)

Vi går ikke op i dit uddannelsesniveau, køn, alder, karakterer m.v. Det vigtigste for os, er at du er engageret og en dygtig kommunikatør in spe og at du kan arbejde sammen med mange forskellige typer mennesker.

Praktikken
Vi søger en praktikant til vinteren/foråret 2018. Arbejdstiden er fleksibel, men vi ser gerne, at du har minimum to dage om ugen på vores kontor i udkanten af Vejle. Vi forventer, at din arbejdstid er 20 timer om ugen og gerne mere. Praktikperioden er på ca. 3 mdr. og gerne længere – gerne med start i januar. Praktikken er ulønnet, men vi sørger for en masse goder (fribilletter, merchandise m.v.)

Ansøgning og samtale
Vil du arbejde på den vildeste horror arbejdsplads, hvor zombier, blod og uhygge er dagligdagen, så send en kort ansøgning og CV til praktik@dystopia.dk

Ansøg senest den 17. december. Samtaler afholdes løbende.

For yderligere information er du velkommen til at skrive eller ringe til projektleder Jonas Bøgh, jonas@dystopia.dk, 30644476.

– Mie

“Selvom jeg ikke er vild med hverken gyserfilm eller når kæresten giver mig et kærlighedsbetinget chok, så havde jeg en virkelig fed oplevelse i Dystopia.
Historien, skuespillerne, kulisserne og sminken, gjorde turen igennem Dystopia fuldstændig autentisk og man lever sig helt ind i den verden det er bygget op omkring. Man skal være klar på at få en masse forskrækkelser og en høj puls. Jeg havde adrenalinen til at pumpe rundt i kroppen i flere timer efter.”